Indkaldelse 2011

Indkaldelse 2011

Her er kopi af indkaldelsen, der er sendt pr e-mail til alle medlemmer.

25. marts 2011

Indkaldelse til PIL-A årsmøde

Tema: Kunsten og os

Sted: Helnan Hotel Hvide hus, Strandvejen 111, 4600 Køge

Start: Fredag den 2. september 2011 kl 11:45

Slut: Lørdag den 3. september 2011 kl 11:30

Website: http://pila.esj.dk


Kære PIL-Aere,

Hermed har vi fornøjelsen at indkalde Jer til årsmødet den 2. - 3. september 2011. Mødet finder sted i Køge og nærmeste omegn.

Tema - Kunsten og os

Vi ved det godt. Kunsten betyder noget for os alle sammen. For nogle er den der bare, for andre bliver det en voldsom passion. Det er det, vi vil prøve at fange i årets tema, og vi har været så heldige igen at kunne strikke et program sammen med ekstern inspiration, indspark fra vores eget netværk og involvering af os alle sammen. Kunsthistorikeren Alice Fanøe har i en menneskealder været kunstens enfant terrible med en enorm viden og meget skarpe meninger om, hvad der er god kunst, og hvad der ikke er det. Efter indlægget af Alice Fanøe vil vi få en kort gennemgang af en udstilling på den velrenommerede Køge Skitsesamling, og så vil vi takket være Alice Fanøe få et helt unikt besøg på det nærliggende Vallø Slot. Om lørdagen har Hans Dam indvilliget i at holde et lille oplæg om sin transformation fra chefredaktør til passioneret og dygtig fritidsmaler.

Ligeledes om lørdagen vil vi alle få mulighed for at bidrage til temaet ved at fortælle hver vores lille ”kunsthistorie”, f.eks. ved at fortælle om en medbragt ”kunstting” (efter egen opfattelse), der betyder specielt meget for os. Hvis det ikke er praktisk at medbringe en ting, kunne det måske være et billede af denne ting, eller også kan man bare frit fortælle om det. Vi vil have 2-3 minutter hver til denne historie.

Du er velkommen til at kontakte Freddie, hvis du ønsker at drøfte, hvad du skal bidrage med lørdag.

Og ind imellem alt det lødige, vil vi som sædvanlig have spændende erfarings udveksling, og simpelthen bare hyggeligt samvær.

Du kan se det detaljerede program her: Program 2011

Pris

Prisen er lidt lavere end sidste år. Dvs for 1515 DKK får du et helt døgn i Køge og omegn. Du får forplejning fra og med ankomsten, du får overnatning, og du skal først have pengene frem ved afrejsen. Hver enkelt afregner kontant til Helnan Hotel Hvide Hus Køge ved afrejsen.

Tilmelding

Vi vil meget gerne have din tilmelding / interessetilkendegivelse senest 1. maj. Du bedes give svar til Ewald på esj(a)esj.dk Hvis der er nogen, som allerede nu ved, at de ikke deltager, vil vi også gerne have besked om det inden 1. maj.

Du kan se status for tilmelding her: Tilmeldte - nyeste version

Efter 1. juli er tilmelding og betaling bindende.

Vi håber meget at se dig til dette spændende arrangement, med indhold og samvær(d) som sædvanligt.

Venlig hilsen bestyrelsen

Mogens, Freddie og Ewald